Det spørgsmål bliver vi ofte stillet – og det er forståeligt, for de to ting hænger til dels sammen.
Stubfræsning
Du kan vælge stubfræsning, når du har fældet et træ og ønsker at få fjernet stubben. Vores maskiner fræser effektivt stubben væk ned i 40 cm dybde, så du får mulighed for at plante nyt græs eller anlægge et bed på området. Stubfræsning er en forholdsvis nem og skånsom måde at fjerne stubbe – og du slipper for et stort gravearbejde.
Rodfræsning
Fræsning af rødder er mere krævende end stubfræsning. Du skal vælge rodfræsning, når du ønsker at fjerne større dele af det omfattende rodsystem i jorden, som et stort træ efterlader. Grunden til, at du ønsker at fjerne rodnettet, er typisk, at rødderne enten er til gene i form af synlige ujævnheder i overfladen, eller du støder imod dem, når du graver i dine bede. Med
rodfræsning fræser vi et større område omkring hvor træet stod, for på den måde at fjerne flest mulige af træets rødder.
OBS: Hvis du vælger at lade rodnettet være efter at dit træ er blevet fældet, kan du med tiden risikere, at
jorden synker sammen, da rødderne er et biologisk materiale, som forgår.